Tv-milliarder tvinger tennissporten til at spille om natten

Professionel tennis er fanget i et økonomisk dilemma, hvor hensynet til spillernes helbred og nattesøvn taber til gyldne tv-aftaler og tårnhøje billetindtægter. Det kom senest til udtryk under US Open i New York, da Venus Williams og Sofia Kenin først trådte ind på banen efter midnat og færdiggjorde deres opgør klokken 2 om natten i en næsten tom arena.

Tv-aftaler til milliarder og muligheden for at sælge de samme tilskuerpladser to gange på et døgn holder liv i de sene nattesessioner. Det skaber voldsom kritik fra spillerne, som får ødelagt deres restitutionsmønstre og døgnrytme.

Milliardkontrakt låser spilletidspunkterne

Tre af sportens fire største turneringer – Australian Open, Roland Garros og US Open – udnytter et todelt program med særskilte dags- og aftensessioner. Systemet fungerer som en pengemaskine for arrangørerne. Ved at dele dagen op kan der sælges dobbelt så mange billetter til de samme sæder, og aftenbilletterne er typisk de dyreste, da de tiltrækker det pengestærke publikum efter arbejdstid.

Samtidig sikrer aftenkampene astronomiske beløb fra tv-stationerne. Tv-giganten ESPN har indgået en aftale frem til 2037 om at betale 2,04 milliarder dollar for de amerikanske senderettigheder til US Open. Det svarer til 170 millioner dollar om året. For at forrente den investering kræver tv-stationen kampe i den bedste sendetid, hvor reklamepriserne er højest. Da tenniskampe ikke har en fastlagt varighed, skrider tidsplanen ofte, hvilket skubber de sene kampe helt ind i de tidlige morgentimer.

Modpolen Wimbledon lukker klokken 11

Modellen adskiller sig markant fra Wimbledon i London. Her spilles der efter faste regler, hvor alt spil skal indstilles senest klokken 23 af hensyn til lokalområdet og den offentlige transport. Det giver spillerne forudsigelighed, selvom igangværende kampe må afbrydes og genoptages næste dag. Da turneringen i England dækkes af public service-stationen BBC, er det økonomiske pres for at levere sene reklameblokke ikke til stede på samme måde.

For spillerne har de sene kampe store sportslige konsekvenser. Ventetiden inden kampstart spænder ben for den fysiske forberedelse, energiindtaget og opvarmningen. Når en kamp først slutter klokken 3 om natten, skal spillerne igennem interviews, bad, mad og fysioterapeutisk behandling. Det betyder ofte, at de først kan sove ved 6- eller 7-tiden om morgenen, hvilket ødelægger rytmen fuldstændig i en turnering, der strækker sig over to uger.

Spillere i fælles front mod nattearbejde

Konflikten om de sene spilletider er del af en større strid mellem professionelle spillere og de fire store Grand Slam-arrangører. Spillere kræver en større andel af de milliardbeløb, som turneringerne omsætter for, og peger på de urimelige arbejdstider og manglende restitution som centrale problemer. Det har ført til protester under de seneste turneringer, hvor flere topspillere har boykottet deres medieforpligtelser.

Modstanden har nu tvunget arrangørerne til at handle. Præmiepuljerne til Wimbledon og US Open hæves i 2026, og der oprettes et nyt rådgivende spillerorgan, som skal give udøverne direkte indflydelse på turneringernes struktur. Det store spørgsmål er nu, om spillerne vil bruge deres nye magt til at tvinge nattesessionerne ud af programmet. Sker det, risikerer det dog at mindske de samlede tv-indtægter, hvilket i sidste ende kan ramme spillernes egne præmiepenge.