Private investorer kan købe sig ind i fodbold-VM

FIFA har præsenteret en opsigtsvækkende plan om at sælge 20 procent af de sekundære, kommercielle rettigheder til VM og andre store turneringer til private investorer. Det kan revolutionere økonomien i global fodbold, men skaber også dyb splittelse mellem de store forbund.

Det opsigtsvækkende forslag har vakt skarp kritik fra det europæiske fodboldforbund UEFA og det nord- og mellemamerikanske CONCACAF. Modstanderne frygter, at de eksterne investorer vil få for stor indflydelse på sportens beslutninger. Alligevel vinder idéen opbakning i andre dele af fodboldverdenen, hvor potentialet for massive tilførsler af ny kapital vægter tungere end bekymringen om ekstern indblanding.

Milliarder til de nationale forbund

Salget af ejerandele skal efter planen ske gennem et semi-privat datterselskab. Pengene fra salget skal fordeles direkte blandt FIFA's 211 medlemslande. De enkelte forbund kan modtage op mod 20 millioner dollar, svarende til omkring 140 millioner kroner, oven i de eksisterende midler fra det såkaldte Forward-program.

For mindre og mellemstore forbund kan en sådan kapitalindsprøjtning være absolut afgørende. Med et råderum i den størrelsesorden vil mange nationale organisationer helt kunne frigøre sig fra statslig støtte og derved opnå fuldstændig uafhængighed i driften af deres landshold og talentudvikling. Den økonomiske udvikling under det nuværende FIFA-styre har allerede vist en lignende tendens, hvor den faste støtte til medlemslande i en fireårig cyklus er steget markant fra 200.000 dollar til 1,25 millioner dollar, hvilket samlet har givet omkring 6 millioner dollar pr. forbund.

Udvikling trods modstand

Fortalerne for den nye model peger på, at store reformer i fodboldverdenen næsten altid begynder med modstand og skepsis. Da videosystemet VAR oprindeligt blev præsenteret og testet, mødte det voldsom kritik fra både fans, klubber og eksperter, men i dag er teknologien blevet en fast del af moderne topfodbold. På samme måde forventes de kommercielle forandringer at kræve tilvænning, før de langsigtede fordele viser sig på de interne linjer i de enkelte lande.

Selvom detaljerne i aftalen endnu ikke er fuldt fremlagt for alle parter, vil de reelle ejere og modtagere af de store økonomiske gevinster være de nationale fodboldforbund. Det bliver i sidste ende op til de 211 medlemslande at stemme forslaget endeligt igennem eller forkaste det.