Pogacars vilde niveau er deprimerende: Holdkammerat advarer Vingegaard

Tadej Pogacars overjordiske niveau vækker dyb afmagt i feltet, og hans nye holdkammerat Florian Vermeersch advarer nu direkte Jonas Vingegaard og resten af rivalerne mod slovenerens skræmmende styrke. I et åbenhjertigt interview med den tidligere professionelle rytter Jan Bakelants sætter Vermeersch ord på den rå virkelighed, der møder alle, som forsøger at træde i pedalerne mod fænomenet fra UAE Team Emirates. Her lægger han ikke fingrene imellem: Slovenerens overlegenhed er så ekstrem, at den grænser til det deprimerende for de ryttere, der skal forsøge at følge med.

En deprimerende virkelighed på landevejen

Det er i et stort interview publiceret på HLN.be, at Florian Vermeersch sætter ord på den magtesløshed, der har bredt sig som en steppebrand i det professionelle felt. Vermeersch, der skifter til UAE Team Emirates for at fungere som en af Pogacars vigtigste hjælpere, har allerede på tæt hold mærket, hvad det vil sige at være oppe mod cykelsportens ubestridte konge. Han indrømmer blankt, at Pogacars fysiske formåen kan have en direkte ødelæggende effekt på konkurrenternes mentale overskud.

Når sloveneren for alvor åbner op for sluserne, er der absolut intet at stille op. Det skaber en dyb frustration i feltet, som Vermeersch fuldt ud forstår og anerkender. Han påpeger, at det næsten er umuligt at bevare motivationen, når man indser, hvor stort gabet reelt er op til verdens bedste cykelrytter. For modstanderne er det en mental barriere, der skal overvindes, hver eneste gang de ruller op til startstregen i de største løb på kalenderen.

Som at sammenligne professionelle med amatører

Denne følelse af total håbløshed deles i den grad af Pogacars direkte konkurrenter på de franske og italienske landeveje. En af de mest opsigtsvækkende udtalelser kommer fra Jayco-AlUla-rytteren Koen Bouwman. Hollænderen, der ellers selv er en etableret og respekteret rytter på WorldTouren, har sat ord på den gigantiske niveauforskel. Bouwman forklarer, at afstanden mellem ham selv og Pogacar føles nøjagtig lige så stor som afstanden mellem en glad amatørcyklist og ham selv som professionel. Det er en brutal og næsten chokerende erkendelse fra en rytter, der har dedikeret hele sit liv til elitesport.

Endnu mere sigende er reaktionen fra TotalEnergies-kaptajnen Jordan Jegat. Han har forklaret, at han ligefrem føler en bizar form for lettelse, når Pogacar lancerer sine karakteristiske og altødelæggende angreb langt fra mål. Logikken er simpel, men skræmmende: Når Pogacar først er kørt, er løbet om sejren reelt afgjort, og så kan resten af feltet i det mindste koncentrere sig om at køre deres eget traditionelle cykelløb om de sekundære placeringer uden at skulle sprænge sig selv i atomer i et håbløst forsøg på at hente ham.

En direkte advarsel til Jonas Vingegaard

Denne kollektive mentale kapitulation i feltet fungerer som en klar advarsel til Jonas Vingegaard og Visma | Lease a Bike. Den danske Tour de France-vinder har i de seneste år været den eneste, der for alvor har kunnet ryste Pogacar i de høje bjerge, men styrkeforholdet har forskubbet sig markant. Med tilgangen af stærke folk som Florian Vermeersch til UAE Team Emirates bliver Pogacars støttehær kun endnu mere skræmmende og alsidig.

Vermeersch forklarer med et glimt i øjet til Jan Bakelants, at han reelt kun kan gøre ondt på Pogacar, når det går en lille smule nedadbakke – et humoristisk, men smerteligt præcist billede på, hvor usårlig sloveneren fremstår, så snart terrænet stiger. For Vingegaard betyder det, at han ikke blot skal kæmpe mod Pogacars fysiske overmagt, men også mod en hel holdstruktur, der er designet til at totaldominere cykelsportens største løb fra første til sidste kilometer. Taktisk efterlader det rivalerne i en defensiv position, hvor de skal finde helt nye, ekstreme strategier for at dæmme op for den slovenske offensiv.

Den psykologiske krigsførelse er vundet på forhånd

I professionel cykelsport er det mentale spil ofte lige så afgørende som watt-tallene på cykelcomputeren. Når ryttere fra rivaliserende hold offentligt indrømmer, at de opgiver kampen, så snart Pogacar rører på sig, har sloveneren allerede vundet halvdelen af slaget, før han overhovedet har klikket i pedalerne. Denne psykologiske dominans er måske Pogacars stærkeste våben i den kommende sæson.

Hvor cykelløb tidligere var præget af taktisk spil, tålmodighed og tætte dueller helt til målstregen, har Pogacars aggressive og langvejs fra lancerede angreb ændret sportens dynamik fundamentalt. Spørgsmålet er nu, om Vingegaard og hans trænere hos Visma | Lease a Bike kan knække koden til at genopbygge troen på, at Pogacar faktisk kan besejres. Hvis ikke den mentale tro findes i egne rækker, risikerer den kommende sæson at blive en lang, slovenske magtdemonstration, hvor resten af verdenseliten må slås om de resterende podiepladser, mens Pogacar kører i sin helt egen, uopnåelige liga.