Mourinho forudså sensationel sejr mod Manchester United

Før José Mourinho blev verdenskendt som "The Special One", leverede den portugisiske fodboldtræner en profeti, der fik erfarne sportsjournalister til at ryste på hovedet. Inden returopgøret i Champions League mod Manchester United i 2004 garanterede han en samlet sejr til FC Porto.

Historien udspillede sig i marts 2004 på Old Trafford. FC Porto havde vundet det første opgør på hjemmebane med 2-1, men de fleste eksperter forventede, at de engelske giganter ville vende resultatet i returkampen.

Under et interview før kampen mødte en tv-reporter fra Viaplay og hendes kameramand en usædvanligt selvsikker portugisisk manager. Mourinho erklærede uden tøven, at hans mandskab ville spille sig videre til kvartfinalen. Det skabte stor morskab og vantro hos tv-holdet, som bagefter diskuterede trænerens mentale tilstand og fandt udtalelsen fuldstændig vanvittig.

Miraklet i Manchester

Virkeligheden på banen viste sig dog hurtigt at matche Mourinhos enorme selvtillid. Manchester United bragte sig ellers foran 1-0 på et mål af Paul Scholes, hvilket ville sende englænderne videre på reglen om udebanemål.

I det 90. minut udnyttede Costinha imidlertid en ripost fra målmand Tim Howard efter et frispark fra Benni McCarthy. Udligningen til 1-1 sendte FC Porto videre med samlet 3-2. Scoringen udløste en nu legendarisk jubelscene, hvor Mourinho i sin lange frakke spurtede hele vejen ned langs sidelinjen på Old Trafford for at fejre succesen med sine spillere.

Begyndelsen på en storhedstid

Sejren over Manchester United blev startskuddet til en af de mest overraskende kampagner i Champions League-historien. FC Porto gik hele vejen til finalen i Gelsenkirchen, hvor de besejrede AS Monaco med 3-0 og løftede det eftertragtede trofæ.

Triumfen cementerede Mourinhos status som et taktisk geni og banede vejen for hans skifte til Chelsea i London samme sommer, hvor han præsenterede sig selv for den britiske presse som den specielle i branchen. Den dristige forudsigelse i Manchester viste sig dermed at være det første store bevis på den tårnhøje selvtillid, der kom til at definere hans karriere.