Gianni Infantino splitter den europæiske fodboldtop
6. aug. 2026, 12.59
Modstanden mod FIFA-præsidenten vokser i UEFA, hvor det danske fodboldforbund DBU længe har krævet store politiske ændringer.
Magtkampen i toppen af international fodbold spidser til. FIFA-præsident Gianni Infantino har sikret sig massiv opbakning fra store dele af verden, hvilket efterlader de europæiske fodboldforbund i en dyb konflikt med det globale forbund. Situationen truer med at udvikle sig til en regulær krig om magten og de enorme økonomiske interesser i sporten.
Global opbakning isolerer Europa
Mens de europæiske nationer under UEFA-paraplyen i stigende grad udtrykker utilfredshed med Infantinos ledelsesstil, har præsidenten sikret sig støtte fra de asiatiske, afrikanske og sydamerikanske forbund. Denne brede koalition gør det næsten umuligt for de europæiske lande at vælte ham ad demokratisk vej. FIFA har 211 medlemslande, og hver stemme tæller lige meget ved kongresserne, uanset om det er Tyskland eller en lille østat i Stillehavet.
DBU i frontlinjen mod FIFA
Danmark og DBU, med formand Jesper Møller i spidsen, har spillet en central rolle i modstanden mod den siddende præsident. Det danske forbund har tidligere nægtet at give Infantino sin officielle støtte og har gentagne gange kritiseret manglen på gennemsigtighed, beslutningsprocesserne omkring tildelingen af store mesterskaber samt menneskerettighedsforholdene i flere værtslande. Sammen med de øvrige nordiske lande har Danmark forsøgt at samle en europæisk alliance for at presse på for reformer i Zürich, hvor FIFA har sit hovedkvarter.
Milliarder af kroner på spil
Konflikten handler ikke kun om værdier, men i høj grad om økonomi. FIFA kontrollerer milliarder af kroner gennem tv-rettigheder og globale sponsorater, og fordelingen af disse midler er et af Infantinos stærkeste politiske værktøjer. Ved at love øgede økonomiske tilskud til mindre fodboldnationer sikrer han sig loyalitet, mens de rige europæiske klubber og ligaer frygter, at nye turneringer vil udvande værdien af deres egne produkter og overbelaste spillerne.
Udsigten til et kompromis mellem FIFA-ledelsen og de europæiske topklubber virker fjern. Med Infantinos solide flertal i ryggen er banen kridtet op til en langvarig politisk strid, hvor Europa risikerer at miste sin historiske indflydelse på spillets globale udvikling, hvis ikke de formår at skabe en samlet front.