SPORT ON DEMAND
Fifa-chef undersøges for tætte bånd til Donald Trump
FODBOLD

Fifa-chef undersøges for tætte bånd til Donald Trump

27. jul. 2026, 21.04

Politikere i USA kræver fuldt indblik i gaver og kontorleje i skyskraberen Trump Tower.

Fifa-præsident Gianni Infantino er havnet i søgelyset hos politikere i Washington. Der er nu iværksat en officiel undersøgelse af fodboldforbundets forbindelser til Donald Trump, hans administration og hans familiemedlemmer.

Krav om dokumenter og gæstelister

Undersøgelsen ledes af Jamie Raskin fra retsudvalget i Repræsentanternes Hus. Der er sendt et formelt krav til Gianni Infantino om at udlevere alle dokumenter og al kommunikation, som vedrører gaver, betalinger eller andre fordele givet til Donald Trump og hans forretningspartnere.

Særligt Fifas kontorlokaler i skyskraberen Trump Tower i New York har fanget politikernes interesse. Fodboldforbundet lejede sig ind i bygningen sidste år, og undersøgelsen kræver nu komplet adgang til alle besøgslister og gæstebøger for lokalerne.

Indkaldt til interview

Ud over de skriftlige beviser er Fifa-præsidenten blevet opfordret til at stille op til et formelt, nedskrevet interview med de amerikanske politikere. Målet er at kortlægge det præcise forhold og eventuelle økonomiske mellemværender mellem fodboldtoppen og Trump-familien.

Del artiklen